Vi søger en erfaren og samarbejdsorienteret teknisk stærk statikerprofil til afdelingen Broer & Konstruktioner i SYSTRA.
Som det tekniske fyrtårn kommer du til at arbejde med spændende projekter indenfor bro- og anlægsområdet, hvor du er med til at finde de rette løsninger med fokus på tid, kvalitet og økonomi. Du kommer til at samarbejde og koordinere med kolleger på tværs af de danske kontorer samt vores samarbejdspartnere. I rollen vil du ligeledes skulle fungere som faglig sparringspartner i afdelingen, have et øje for tværfaglige udfordringer i projekterne samt udføre kvalitetssikring af andres arbejde.
Context
Del af et stærkt hold af brofaglige kolleger
Broer og Konstruktioner tæller 30 rådgivere, ingeniører, teknikere, fag- og projektledere med et stærkt fagligt og socialt fællesskab lokaliseret henholdsvis i Ørestad, Aarhus og Horsens.
Stillingen som ”fagligt fyrtårn” er som udgangspunkt fra et af de tre kontorer.
I afdelingen arbejder vi med design og projektering af nyanlæg, udbudsmaterialer, tilsyn, byggeledelse samt drift og vedligeholdelse af broer, konstruktioner m.m. I øjeblikket er vi dybt beskæftiget med flere store danske infrastrukturprojekter – bl.a. Ny bane over Vestfyn, Tuborgvej i København, Wilders Bro i København, Udvidelse af Hillerødmotorvejen og nyanlæg af højvandssikringssystem Ringvej Syd i Horsens– som alle involverer omfattende broarbejde.
Derudover er vi i fuld gang med en række brorenoveringsprojekter for Vejdirektoratet, Banedanmark og flere kommuner.
Missions/Main Duties
Jobbet og dine kompetencer
I denne rolle vægtes din statiker og tekniske erfaring, personlighed samt faglige styrke og erfaring inden for broområdet. Du kan styre og gennemføre projekteringsopgaver til den aftalte tid samt sikre høj kvalitet, bl.a. ved koordinering i projektgruppen, fokus på kundens ønsker og projektets/opgavens scope.
Vi forestiller os, at du har solid erfaring med gennemførelse af anlægsprojekter i forskellige faser, bl.a. overslagsberegninger, gennemgang af projektgrundlag, detailprojektering og opfølgning under projektets udførelse.
Du har min. 8 års erfaring som statiker inden for bro- og anlægsområdet samt har en uddannelsesmæssig baggrund som diplom- eller civilingeniør indenfor bærende konstruktioner.
Profile/Skills
Du kan svare ’ja’ til, at:
- Statisk analyse og dimensionering af bro- og anlægskonstruktioner
- Udarbejdelse af designbasis og statiske dokumentationsrapporter
- Tæt samarbejde med projektledere, fagledere, tegnere og arkitekter
- Deltagelse i tværfaglige projekter
- Kvalitetssikring og opfølgning på udførelsen
- Kendskab til gældende Vejregler, Banenormer og Eurocodes
- Erfaring med relevante beregningsværktøjer (f.eks. ROBOT, Fem-Design, Sofistik, LUSAS eller lign.)
- Kendskab til udarbejdelse af udbudsmateriale
- Struktureret og samarbejdsdygtig
- Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk
Et stærkt kollegialt miljø og en fleksibel arbejdsplads
Du får et job med ansvar og stor indflydelse på egne arbejdsopgaver – og gode muligheder for selv at sætte retningen for din udvikling i SYSTRA.
På vores kontorer arbejder vi i åbne lokaler med direkte adgang til ledere og kolleger. Her vil du være omgivet af kompetente og engagerede kolleger, som du vil kunne sparre med, og som vil hjælpe dig godt i gang i jobbet. Dertil tilbyder vi fleksibilitet i form af mulighed for delvis hjemmearbejde.
SYSTRA har en aktiv personalepolitik, der understøtter din karriere og udvikling. Du får en fleksibel arbejdsplads med gode ansættelsesvilkår, flekstid og løn, der matcher dine kvalifikationer.
Lyder det interessant? Så send os en ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Julie Bernth på tlf.: 52 51 97 55.
Vi har ikke ansøgningsfrist på denne stilling, men inviterer løbende egnede kandidater til samtale. Du skal ikke skrive ansøgning til stillingen, skynd dig blot at sende dit CV.
Det er kun muligt at uploade et enkelt dokument på vores ansøgningsside under ’Candidate Upload CV’. Derfor vil vi gerne bede dig samle cv og evt. andet indhold i ét dokument.
Lidt mere om os
SYSTRA en af verdens største infrastrukturrådgivere. I Danmark er vi 350 projektledere, rådgivere og specialister, som arbejder for at skabe intelligente og bæredygtige infrastrukturløsninger, der styrker sammenhængskraften i vores samfund. Vi har kernekompetencer inden for broer og konstruktioner, vej, trafik- og byudvikling, bane, miljø, vand, forsyning, digitale løsningen og projektledelse.
Vores mangfoldighed er en styrke, både for vores trivsel og for at vi sammen kan skabe de bedste løsninger på fremtidens problemer. Derfor opfordrer vi alle med de relevante kompetencer og engagement til at søge vores stillinger. Læs mere om SYSTRA på www.SYSTRA.dk
Remote
Yes