Julie kommer til SYSTRA med en kandidat i erhvervsøkonomi og psykologi og en dokumenteret evne til at arbejde i krydsfeltet mellem teknik, organisation og beslutninger med samfundsmæssig betydning. Hun har solid erfaring fra Banedanmark, hvor hun både har været projektleder og leder af et team af projektledere på politisk prioriterede projekter i de indledende faser.
Foruden projektledelse har Julie været med til at udvikle projektmodeller og samarbejdsformer med fokus på tydelige roller, klare beslutningsprocesser og en tæt kobling mellem fag, økonomi og risici. Den kombination af ledelsesfaglighed og forståelse for tekniske og organisatoriske afhængigheder gør hende særligt stærk i tidlige, komplekse faser – netop dér, hvor retning og kvalitet grundlægges.
Vi er rigtig glade for at byde Julie velkommen i Rail. Julies profil matcher den ledelsesmæssige og kundeorienterede retning, vi sætter for SYSTRA Danmarks railforretning. Jeg ser meget frem til samarbejdet og til at styrke Spor & Anlæg sammen med Julie.
Thomas Vesterholm, direktør for forretningsområdet Rail i SYSTRA Danmark
Der skal lyde et stort velkommen til Julie, som startede den 2. marts på vores kontor i Ørestad.