04 maj 2022
Vi er glade for at kunne fortælle, at Vejdirektoratet har valgt NIRAS og SYSTRA (dengang Atkins) som totalrådgiver for Hillerødmotorvejens forlængelse mellem Allerød og Hillerød.

udvidelse af den eksisterende motortrafikvej til en firesporet motorvej

Med projektet udvides den eksisterende motortrafikvej til en firesporet motorvej med en hastighedsgrænse på 110 km/t på hele den 13 km lange strækning mellem Allerød S og Hillerød N. Hillerødmotorvejens forlængelse er en del af Infrastrukturplan 2035, og projektet har en skønnet anlægsudgift på knap 0,9 mia. kr.

Projektet omfatter totalrådgivning i forbindelse med detailprojekteringen frem mod udbud af anlægsprojektet, som omfatter udbygning af Hillerødmotorvejens forlængelse mellem Allerød S og Hillerød N.

SYSTRA er underrådgiver på projektet med NIRAS som hovedrådgiver. I samarbejdet med NIRAS og SYSTRA er Vejdirektoratet sikret de efterspurgte kompetencer og nødvendige ressourcer til løsningen af projektet. SYSTRA glæder sig til at samarbejde med Vejdirektoratet og NIRAS om denne spændende opgave.

Forbedret trafikafvikling

SYSTRAs særlige bidrag til den fælles projektorganisation vil blandt andet være inden for tilslutningsanlæggene – dvs. design af nye eller ombygning af eksisterende broer, de tilhørende tilslutninger til de omkringliggende veje, koordination i forhold til banekrydsning, planlægning af anlægslogistikken og trafiksikkerheden for udførelsen.

I SYSTRA ser vi frem til at bidrage til en bedre afvikling af trafikken og til at sikre, at der også er plads til fremtidens øgede trafik på strækningen, blandt andet på grund af det kommende supersygehus i Hillerød, og det omkringliggende område. Når der bliver bedre plads til bilerne, og når hastighedsgrænsen hæves, vil trafikken glide hurtigere og lettere. Samtidig vil mange af de veje, som ligger parallelt med den nye motorvej, blive aflastet

Eli Skop, direktør i forretningsområdet CONCULTANCY i SYSTRA

Forlængelsen af motorvejen vil desuden betyde færre ulykker, da de fleste alvorlige ulykker på motortrafiksvejsstrækningen i dag typisk sker i form af frontalkollisioner eller ulykker i forbindelse med vending, som kan forekomme på den såkaldte 2+1-vejløsning – og den slags ulykker sker ikke på motorveje.

Indgående hensyn til miljøet

Desuden indgår en udvidelse af de 12 eksisterende regnvandsbassiner på strækningen og oprettelse af to nye. Bassinerne skal opsamle vand og evt. kemikaliespild fra vejen og forhindre, at skadelige stoffer såsom olie eller kemikaliespild havner i naturen.

I projektet indgår også etablering af erstatningsnatur for at modvirke mulig påvirkning af den omkringliggende natur samt støjafskærmning på store dele af strækningen.

Vi ser frem til i samarbejde med NIRAS at bidrage til en hurtigere og mere sikker måde at transportere sig på strækningen

Eli Skop, direktør i forretningsområdet CIVILS i SYSTRA

Den kommende udvidede motorvej forventes at være klar til brug i 2027.

Vi glæder os meget til projektet og til det kommende samarbejde med Vejdirektoratet og NIRAS om at skabe den ønskede fremkommelighed for trafikanterne.

Seneste nyheder

Gå ikke glip af noget - følg os på vores sociale medier