I år har vi tre indlæg med:
Fra kompleks vedligeholdelse til intelligente beslutninger
Maintenance Optimizer er et værktøj til planlægning af vedligeholdelse af togflåder, udviklet til at håndtere den store kompleksitet, der opstår, når hvert tog har hundredvis af vedligeholdsaktiviteter med forskellige intervaller, og dette skal skaleres til store flåder. Løsningen adresserer samtidig en række praktiske begrænsninger, herunder tilgængelige mandetimer, depotkapacitet, reservedele og kørselsplaner.
Formålet er at skabe et bedre grundlag for effektiv drift, korrekt ressourcedimensionering og styring af vedligeholdelsesomkostninger. Alt dette kan du høre Johan Hartnack fortælle mere om.
Beskyttelse af kritisk infrastruktur: Gevinst og faldgruber
Medio 2025 blev CER-loven vedtaget; en lov der har til hensigt at styrke fysisk sikkerhed og robusthed i dansk kritisk infrastruktur. Men hvordan får virksomhederne greb om kravene i loven og trusler som spionage, sabotage, hybride påvirkningsoperationer og hyppigere naturkatastrofer? Det kan du høre mere om, når Mikael Skovgaard holder oplæg herom.
Maintenance on Metro Paris – how to minimize passenger impact during the work
Det er mere komplekst at vedligeholde infrastrukturen og det faste udstyr i et metrosystem i tunnel end at vedligeholde en jernbanelinje i åbent terræn. Dette går Hervé Mazzon i dybden med i sit oplæg.
Kom forbi os til en god snak om bæredygtig infrastruktur på skinner. Ses vi?!