SYSTRA arbejder på, i et joint venture med COWI og Parsons, at automatisere S-tog netværket, hvilket vil ændre den daglige mobilitet for brugerne i København.
større fleksibilitet og øget pålidelighed
For at imødekomme den stigende trafik og optimere driftsomkostningerne har DSB besluttet at gennemføre fuldautomatiseringen af deres netværk. Dette er en del af Fremtidens S-tog (Future Copenhagen Rail Network Programme / FCRN-programmet).
Programmet omfatter overgangen fra det semi-automatiserede *GoA2-system med fører til et fuldautomatiseret, førerløst GoA4-system, som er det højeste niveau af automatisering. Dette vil resultere i større fleksibilitet, effektivitet og kontrol over driften. For brugerne vil det betyde nye tog, bedre sikkerhed, øget pålidelighed og mere regelmæssige afgange.
et integreret joint venture
Joint Venturet består af COWI (som førende), SYSTRA og Parsons under en rammeaftale for projektledelse og konsulenttjenester. Sammen med vores partnere udarbejder SYSTRA udbudsdokumenterne for det rullende materiel og automatiske systemer, hjælper med udvælgelsen af leverandører, og vi superviserer implementeringen, samtidig med at vi opretholder driften af netværket.
SYSTRAs team indtager centrale roller i organisationen af Fremtidens S-Tog og vil derudover bidrage til oprettelsen af en ny lokal offentlig enhed, der får ansvaret for driften og vedligeholdelsen af infrastrukturen og det rullende materiel. Denne enhed vil samle de opgaver, der i dag er fordelt mellem DSB og Banedanmark.
Joint Venturet vil arbejde tæt sammen og være integreret i et fælles projektkontor med DSB’s projektteam.
*GoA: Grade of Automation: en vurdering i fire niveauer af graden af automatisering i et transportsystem.