SYSTRA har været involveret i en ud af to førerløse metroer i verden
Rambøll SYSTRA M5 joint venturet med Gottlieb Paludan Architects som underrådgiver skal hjælpe Metroselskabet med at videreudvikle det grundlæggende design af selve transportsystemet og kontrol- og vedligeholdelsescenteret på M5. Opgaven omfatter bl.a. teknisk rådgivning ift. kravspecifikation for tog, jernbaneinfrastruktur og de tekniske delsystemer samt grænseflader til anlægsdelen af projektet. Derudover kommer rådgivning ift. drift og vedligehold af metroen.

Vi er stolte over, at SYSTRA sammen med Rambøll og Gottlieb Paludan Architects som underrådgiver er blevet valgt som rådgivere på transportsystemet til den nye M5-linje for Metroselskabet. SYSTRA har været involveret i en ud af to førerløse metroer i verden og på samtlige metrolinjer i Danmark, så det glæder os at kunne bidrage med vores ekspertise til transportsystemet til M5. Vores projektteam har arbejdet på ikoniske projekter som Grand Paris Express, Dubai Metro og Toulouse Metro, og vi ser frem til at bringe denne erfaring i spil for at sikre endnu et effektivt, bæredygtigt og fremtidssikret transportsystem for København
Johan Stranddorf, projektdirektør i SYSTRA Danmark
Vi er rigtig glade for, at vi skal være med til skabe grundlaget for en god passageroplevelse for brugerne af den kommende M5 linje. Denne rådgiveropgave ligger også i forlængelse af vores arbejde på M4 Cityringen, hvor vi var med som teknisk rådgiver og bidrog til at udrede mulige linjeføringer. Vi ser endnu en gang meget frem til at fortsætte vores gode samarbejde med Metroselskabet
Per Lindholm Larsen, direktør i SYSTRA Danmark

fakta om m5
- Metrolinje M5 er en ny selvstændig metrolinje med op til 10 stationer, der anlægges i faser FA fra enten syd eller nord
- Den nye metrolinje M5 skal sikre metro til både eksisterende byområder samt til nye bydele i Østhavnen. Den sydlige løsning kan desuden være med til at løse kapacitetsudfordringen i den nuværende metro på tværs af havnen
- Metroselskabet har en ambition om at reducere klimabelastningen fra nye metrolinjer, inkl. M5, med 50 pct. sammenlignet med tidligere linjer. Samtidig skal der være fokus på kundeoplevelsen, Metroens bidrag til byen, herunder social bæredygtighed, samt arbejdet med sikkerhed og arbejdsmiljø både i anlæg og drift
- Opgaven er udbudt af Metroselskabet med en ramme på 200 millioner kr.
- Ca. 75-100 medarbejdere på tværs af det samlede konsortium vil være involveret i opgaven de kommende år
- M5 metrolinjen forventes at åbne i 2035


Billede 1: Kontrakten underskrives og der gives hånd mellem Rebekka Nymark, direktør i Metroselskabet, og Peter Aarkrog, direktør i Rambøll
Billede 2: Fra venstre: Per Larsen, Direktør, Rail, SYSTRA Danmark; Matias Sevel Rasmussen, TS/OM Manager M5, Metroselskabet; Johan Stranddorf, Projektdirektør, SYSTRA Danmark; Torben Arnbjerg-Nielsen,Direktør, Rambøll Rail Systems; Rebekka Nymark, Direktør, Metroselskabet; Peter Aarkrog, Direktør, Rambøll Consultancy; Eva Rindom, Administrerende direktør, SYSTRA Danmark; Russell Saltmarsh, Projektdirektør, Metroselskabet; Vibeke Jessen, Senior; Legal/Procurement Manager, Metroselskabet; Ulrik Wendelboe, Enhedschef Indkøb og Kontraktstyring, Metroselskabet
Læs mere om vores projekter og samarbejde med Metroselskabet: