Projektfakta
Kunde
Landbrugsstyrelsen
Projektperiode

2023-2024

Formål
Udvikling af IT-løsning og hjemmeside

Beskrivelse af projektet

Vigtigt at holde styr på bierne

Biavlere har pligt til at registrere deres bier i Centralt BigårdsRegister for at eventuel sygdomsspredning kan opspores og håndteres. Derfor indeholder den nyudviklede løsning også funktionalitet til kortlægning af sygdomme, karantænezoner, flytning og salg af bier samt registrering af fysisk prøvetagning og svargivelse fra Aarhus Universitet, Offentlig Bisygdomsbekæmpelse samt understøttelse af de danske biinspektørers arbejde.

Sekundært bruger Fødevarestyrelsen også information fra registeret til få overblik over biavlere og lokationer af bigårde til inspektioner vedrørende honning.

Et brugervenligt system

Meningen med nyudviklingen af det eksisterende register er at gøre hele løsningen mere enkel og brugervenlig. Derfor er løsningen også tilknyttet MitID, så brugeren nemt kan logge ind og registrere sig og sine bier.

Centralt BigårdsRegister er en nyudvikling af IT- og WebGIS systemet Centralt BigårdsRegister. Den nye version vil erstatte den nu ældre IT-løsning på samme område.