Risikostyring med fokus på faglig nærhed

Nærheden til det konkrete fagområde betyder også, at vi kan levere specialiseret rådgivning og sikre, at løsninger altid tilpasses projektets specifikke behov og rammer.

Samtidig varetager vi også mere enkeltstående og individuelle risikostyringsopgaver, hvor vi med stor grundighed og faglig dybde arbejder selvstændigt for at levere solide resultater. Vores styrke ligger i evnen til både at indgå som en værdifuld del af større tværfaglige projekter og at håndtere selvstændige opgaver med samme høje professionalisme.

Vores stærke faglige miljø spiller en central rolle i vores daglige arbejde. Vi sparrer løbende med hinanden og udveksler erfaringer, hvilket understøtter både faglig udvikling og kontinuerlig kompetenceopbygning. Dette interne samarbejde gør os ekstra kompetente til at levere risikostyring og -analyser inden for alle områder, hvor sikkerhed spiller en rolle, og gør os i stand til at levere risikostyring, der gør en reel forskel.

SPECIALISEREDE I BESKYTTELSE AF KRITISK INFRASTRUKTUR

Den aktuelle situation og krige i verden har tydeligt demonstreret et behov for at styrke beskyttelsen og modstandskraften af samfundskritisk infrastruktur. Dette bekræftes af de danske efterretningstjenester, der igennem en årrække løbende har hævet trusselsniveauet og sandsynligheden for fysisk spionage, cyber-spionage og cyber-angreb mod dansk, kritisk infrastruktur.

Med indførelsen af CER- samt NIS2-lovgivningen den 1. juli 2025 skal organisationer have et systematisk og dokumenteret overblik over deres kritiske infrastruktur og være i stand til at håndtere uforudsete trusler og risici. SYSTRA leverer bl.a. rådgivning, gap-analyser, udarbejdelse af risikostyringsprocesser samt assistance til udarbejdelse af rapportering og compliance-dokumentation, så kunderne får det rette grundlag for både myndighedsdialog og driftssikkerhed.

Vores erfaring og kompetencer stammer fra Beredskabsstyrelsen, Handelsflåden, Olie- og gasindustrien og Forvaret samt mange års risikostyring af jernbaneinfrastrukturprojekter i EU.

CSM handler i høj grad om at håndtere risikostyringsprocessen professionelt, skabe en tillidsfuld dialog med alle interessenter og sikre, at de nødvendige informationer indsamles gennem en vedvarende og grundig tilgang. Til sidst samles alt dette i den krævede sikkerhedsdokumentation, så bygherre støttes bedst muligt gennem processen.

Camilla Sønderby, gruppeleder i SYSTRA Danmark

Vi yder professionel og specialiseret rådgivning gennem bl.a.:

  • Risikostyring i overensstemmelse med Common Safety Methods for Risk Evaluation and Assessment (CSM-RA) i alle projektfaser fra definition til Tillæg 2
  • Overholdelse af TSI-krav (Technical Specifications for Interoperability)
  • Udvikling og implementering af sikkerhedsledelsessystemer i henhold til gældende europæisk lovgivning (CSM-SLS)
  • Reliability, Availability, Maintainability og Safety (RAMS) i henhold til EN 50126 samt national lovgivning
  • Projektrisikostyring
  • Beskyttelse af kritisk infrastruktur i overensstemmelse med CER-lovgivningen
  • IT-sikkerhed i fuld overensstemmelse med NIS2 kravene
  • Assessering (AsBo og ISA) og NoBo-ydelser i samarbejde med vores akkrediterede søsterselskab, Scandinavia Rail & Verification (SRV), i SYSTRA-koncernen
  • Sikringsteknisk validering samt validering af trafikal ATC til jernbanen

ISO-CERTIFICEREDE PROCESSER

Kvalitet er essentiel – både for vores kunder og for os selv. Derfor arbejder vi efter fastlagte og ISO-certificerede kvalitetsstyringsprocesser, der har til formål at sikre en ensartet, høj kvalitet i alle vores leverancer baseret på et solidt fagligt fundament.

Udvalgte projekter inden for risikostyring

  • Ny bane Vestfyn – sikringsteknisk validering af tilslutningerne i begge ender; CSM-RA for hele projektet
  • Udvidelse af Øresundsmotorvejen – SYSTRA bidrager med CSM-RA
  • Øresundsbroen – assistance til udvikling af Øresundsbrokonsortiets nye risikobaserede sikkerhedsledelsessystem i overensstemmelse på CSM-SLS
  • Qiddiya – assistance til projektrisikostyring til planlagt underholdnings- og turismeprojekt Qiddiya i Riyadh, Saudi-Arabien, hvor der skal etableres forskellige transportinfrastrukturer internt samt til og fra området og nærliggende byer/områder
  • Metrolinje M5 – SYSTRA bidrager bl.a. med CSM-RA, SIL-assessment, projektrisiko, evakueringsprocesser, RAM, fysisk sikkerhed og cybersikkerhed (CER)
  • DSB – Implementering af CER-lovgivningen
  • Storstrømsbroen – SYSTRA er ansvarlig for S&I (Safety & Interoperability) for entreprenøren
  • Skybrudstunneller – fx Svanemøllens Skybrudstunnel hvor grænsefladen til jernbaneinfrastrukturen betragtes som signifikant, da tunnellen og arbejderne flere steder påvirker jernbanen i anlægsområdet. SYSTRA er tilknyttet som assessorer (AsBo) og forestår assessering af projektet med henblik på ibrugtagningstilladelse