Projekteringsledelse

Hos SYSTRA er vores projekteringsledere og fagledere ansvarlige for at bevare det overordnede faglige overblik. Deres ekspertise, forståelse for, hvordan forskellige fagområder arbejder og interagerer, styring af grænseflader og tværfaglige perspektiv sikrer, at vores leverancer lever op til kundernes tekniske krav og forventninger.

Projekteringsfasen i et infrastrukturprojekt omfatter udarbejdelse af projektets design og tekniske dokumentation, såsom tegninger, beregninger, specifikationer og beskrivelser, som tilsammen danner grundlaget for selve udførelsen af projektet.

Hovedopgaver i projekteringsfasen

  • Koordinering af fagområder: Sikre samarbejde mellem forskellige fagområder såsom arkitekter, ingeniører og andre specialister for at opnå et sammenhængende og velintegreret design.
  • Tidsstyring: Planlægning og styring af tidsplanen for projekteringsarbejdet, så projektet forløber i overensstemmelse med den overordnede projektplan.
  • Kvalitetssikring: Sikre, at tekniske løsninger og dokumenter overholder gældende standarder og kvalitetskrav.
  • Risikostyring: Identificere og håndtere risici forbundet med projekteringen for at minimere potentielle problemer i de senere faser.
  • Kommunikation: Understøtte effektiv kommunikation mellem projektteamet og eksterne parter såsom bygherre, rådgivere og myndigheder.
  • Budgetstyring: Overvåge og kontrollere omkostninger relateret til projekteringsfasen for at sikre, at de holder sig inden for det tildelte budget.

En projekteringsleder fungerer som bindeleddet mellem bygherren, projektteamet og de forskellige specialister for at sikre, at projekteringsprocessen gennemføres effektivt og opfylder både tekniske og økonomiske krav. Rollen kræver stærke projektledelsesevner kombineret med en solid forståelse af de tekniske aspekter inden for byggeri og anlæg.

Vi leverer ydelser inden for mange fagområder og udvikler derfor løbende projekteringsledere til at varetage ledelsen af fagteams og faglige leverancer.

I SYSTRA tilbyder vi også indlån til bygherrens organisation og bidrager dermed med ekspertise og ressourcer direkte til projektteamet.

Projektering inkluderer bl.a.:

  • Design
  • Tekniske beregninger
  • Tegninger og BIM-modellering
  • Beskrivelser/specifikationer
  • Udførelsesplaner
  • Vurdering af fx bæredygtige alternativer
  • Vurdering af optimering af projektet

På projektet om ny jernbane over Vestfyn har SYSTRA koordineret tæt med Vejdirektoratet og Banedanmark, hvor den eksisterende bane forbliver i drift. I SYSTRA har vi håndteret tekniske afklaringer med en frist på fire timer og bidraget til planlægningen af nødvendige ekspropriationer.

Dette er vigtigt for at sikre, at anlægsprocessen forløber effektivt uden at påvirke den daglige togdrift, og at alle aktiviteter foregår i tæt samarbejde mellem de involverede parter.

Foto: Vejdirektoratet

I SYSTRA arbejder vi aktivt med kritisk infrastruktur i projekteringsfasen for at styrke beskyttelsen og modstandskraften i det færdige anlæg. Med indførelsen af CER- og NIS2-lovgivningen den 1. juli 2025 hjælper vi vores kunder med at skabe et systematisk og dokumenteret overblik over deres kritiske infrastruktur samt håndtere uforudsete trusler og risici.

Michael Skovgaard, Senior Safety Specialist at SYSTRA Denmark

Projektering af alle typer infrastruktur

Om det er en linjeføring, banesystemer, vejkryds, afvanding, klimatilpasning, bygværker, energidistribution eller havneanlæg, kan vi designe, tegne og beregne anlægget. Som rådgivende ingeniører er projektering et naturligt led i det, vi leverer til vores kunder. I projekteringsprocessen planlægger og udarbejder vi et projekt i detaljer, inden det udføres. Det omfatter typisk design, tekniske beregninger, arbejdstegninger, specifikationer, beskrivelser og budgetter, som er nødvendige for at realisere projektet.

Hovedformålet med projekteringsfasen er at sikre, at alle aspekter af projektet er grundigt gennemtænkt og koordineret, så udførelsen kan forløbe uden større ændringer eller problemer.