Projektfakta
Kunde
Ishøj Forsyning og Ishøj Kommune
Projektperiode

2020-2026

Formål
Design og etablering af nye regnvandsbassiner til rensning af regnvand og som nyt vartegn for Ishøj
Lokation
Ishøj
Aktiviteter
Bygherrerådgivning, hydraulisk beregning, arkitektonisk analyse, interessenthåndtering, ide- og skitseprojekt, grafisk fremstilling, jordberegning, anlægsoverslag, ledningskoordinering, projektering, udbud, byggeledelse, tilsyn

I forbindelse med etablering af letbanespor ved Ishøj Stationsvej og Ishøj Strandvej ombygges et eksisterende regnvandsbassin ved boligområdet Vejledalen, og der anlægges ligeledes et nyt bassin på den overforliggende matrikel.

Klimatilpasningsanlæg som Ishøjs nye vartegn

SYSTRA har ydet rådgivning på løsninger til håndtering af regn- og spildevand samt klimatilpasning for Ishøj Forsyning. I den forbindelse har SYSTRA leveret bygherrerådgivning til Ishøj Forsyning og Ishøj Kommune ifm. design og udformning af en nyt blågrøn byport for byen.

I projektet er der fokus på at designet grundet bassinets placeringen i byen. Bassinet vil fungere som et vartegn og en velkomst til Ishøj By med den nye letbane som indgangsport.

Pilotprojekt for rensning af regnvand

Ishøj Forsyning har en særlig udfordring mht. rensning af regnvand. Udfordringen består i, at der ikke er plads til traditionelle rensebassinløsninger for regnvandsbassiner med permanent vådvolumen. 

Som en del af Ishøj Forsynings fremtidige strategi mht. regnvandshåndtering, er der derfor igangsat et pilotprojekt i forbindelse med etablering af et nyt bassin. Anlægget er nordens største af dens slags.

I den forbindelse har SYSTRA bl.a. bistået med udarbejdelse af en funktionsanalyse i forhold til realisérbarheden af renseeffekt, udledningskriterier, samt vandmængden, der kan renses. Læringen fra projektet vil indgå i yderligere et projekt og være første input til et virkemiddelkatalog for at imødegå fremtidige krav til regnvandsbetingende udledninger.

Med omtanke og nytænkning arbejder SYSTRA dermed for at beskytte de eksisterende anlæg og udvikle nye løsninger, som er tilpasset de større vandmængder og øget fokus på vandkvalitet.

Udover den tekniske funktion af bassinerne; rensning af regnvand og lokal forsinkelse, fordrer designet til ophold og interaktion, hvorfor formsproget for designet har taget afsæt i Ishøjs placering langs kysten og det lokale flora og fauna.

Fokus på bæredygtighed i projektudbud

I forbindelse med udbudsprocessen har projektet integreret bæredygtighed som et centralt tildelingskriterium. SYSTRA har i tæt dialog med kunden haft fokus på optimering, herunder håndtering og genbrug af jord samt minimering af materialetransport og brændstofforbrug.

Ligeledes har entreprenøren Tscherning skulle dokumentere, hvordan jord genindbygges mest muligt, og hvordan bæredygtige løsninger løbende registreres og implementeres.

Bassin 1 er i udførelse nu og forventes færdigt i 2026.
Bassin 2 forventes sendt i udbud ultimo 2025.

Foto: Tscherning