02 december 2024
Vejforum 2024 nærmer sig, og SYSTRA Danmark er selvfølgelig med på messen! Denne gang har vi to spændende indlæg med onsdag den 4. december:
  • Rune Rasmussen og Petra Schantz fra Vejdirektoratet præsenterer en Eksempelsamling på stoppesteder i C6 fra kl. 16:30-17:30.
  • Johan Hartnack dykker ned i Syv års ulykke med AI i C2, også fra kl. 16:30-17:30.

Du kan også møde os på stand 103, hvor vi, sammen med vores naboer COLAS og Rambøll, afholder en fælles konkurrence. Her har du chancen for at vinde et Ninebot by Segway KickScooter MAX G2 – et elektrisk løbehjul, der kører op til 20 km/t!

Er du interesseret i bæredygtighed? Så bør du kigge forbi os onsdag kl. 11:45, hvor vores administrerende direktør Eva Rindom fortæller om vores Bæredygtighedsworkshop for kunder. Et koncept, hvor SYSTRA hjælper jer som kunde med bl.a. at identificere, hvilke tiltag I kan foretage jer for at omsætte teori til praksis og gøre jeres projekt mere bæredygtigt.

Kom og få en snak om fremtidens mobilitet og grønne omstilling. Vi glæder os til at se dig på Vejforum!

Gå ikke glip af noget - følg os på vores sociale medier