Den sidste af sin art
Sikringsteknisk validering er et område, hvor SYSTRA har opbygget omfattende erfaring gennem mange års arbejde. Vores validatorer er godkendt af Banedanmark i henhold til QN983 Q nr. 1554-normen, hvilket gør os kvalificerede til at foretage validering af en række specificerede sikringsanlægstyper.
I SYSTRA har tidligere haft en lignende 4-årig rammeaftale, som nu er udløbet, og vi er glade for at blive betroet med denne nye, længerevarende aftale. Denne rammeaftale bliver sandsynligvis den sidste af sin art, da det nye signalprogram løbende vil erstatte de gamle sikringsanlæg, og der derfor ikke længere vil være behov for denne type validering, når de nye anlæg er fuldt udrullet i Danmark.
Sikkerhed og Historie: Fundamentet for Fremtidens Jernbane
Vi er meget stolte og glade for, at vi er en del af rammeaftalen og fortsat skal lave disse valideringer for Banedanmark. I Risk Management er sikkerhed vores kerne, og vi er stolte over at være en del af Danmarks jernbanehistorie; især når vi indimellem arbejder med anlæg, der er over 100 år gamle. Samtidig er vi glade for, at SYSTRA er en del af Signalprogrammet og dermed bidrager til at sikre, at fremtidens jernbaneinfrastruktur forbliver sikker og effektiv.
Dorte Wang, afdelingschef for SYSTRAs afdeling Risk Management

Ifølge dansk lovgivning skal enhver ændring af et sikringsanlæg valideres af en uafhængig enhed, før man kan søge om ibrugtagningskendelse. Validatoren sikrer, at ændringen er funktionel og sikkerhedsmæssigt forsvarlig ved at gennemgå anlægs- og normaltegninger for den pågældende ændring. På baggrund af resultatet af den foretagne validering, dvs. når antallet af bemærkninger er sikkerhedsmæssigt forsvarlig, indstilles anlægget til godkendelse.
I SYSTRA ser vi frem til at fortsætte vores vigtige arbejde med at sikre den danske jernbanes sikkerhed og funktionalitet, både gennem vores nuværende rammeaftale og fremtidige projekter.