---
title: Senior Geotekniker
url: "https://www.systra.com/offres-emploi/senior-geotekniker-fr-9787/"
type: systra_jobs
date_published: 2026-06-29
date_modified: 2026-06-29
schema:
  @type: WebPage
language: fr-FR
word_count: 600
reading_time: 3 min
canonical: "https://www.systra.com/offres-emploi/senior-geotekniker-fr-9787/"
systra_job_experience:
  - 10-15 ans
systra_job_contract:
  - CDI
systra_job_domain:
  - Infrastructures
systra_job_country:
  - Danemark
---

# Senior Geotekniker

_Ethvert anlægsprojekt hviler på solide geotekniske undersøgelser og i SYSTRA’s geotekniske gruppe leverer vi den rådgivning, der er fundamentet for de store infrastrukturprojekter. Gruppen vokser og vi søger derfor endnu en geotekniker med flere års erfaring til vores kontor i Ørestad eller Aarhus. Lige nu arbejder vi blandt andet på Horsens Ringvej Syd, Rute 15, Metro M5 og en ny bro over Tuborgvej. Derudover har vi mange forskellige opgaver for både private og offentlige bygherrer._

 

**Som Senior Geotekniker **bliver du en del af afdelingen Geoteknik & Havne,
hvor det bliver din opgave at være en af de faglige grundpiller i afdelingen. Du
vil varetage rollen som fagleder, hvor du aktivt sparrer med dine kolleger,
styrer fagets leverancer i de enkelte projekter samt tager del i
projekteringsarbejdet.

 

I det daglige arbejde vil du skulle yde sparring og støtte for dine kolleger,
styre fagets leverancer i de enkelte projekter samt tage del i
projekteringsarbejdet. Projekteringsarbejdet vil inkludere udførelsen og/eller
kvalitetssikring af geotekniske designs eller parameterrapporter, projektering
af fundering, byggegruber, samt grundvandssænkning mv.

 

## Context

**I Geoteknik & Havne** er vi ca. 15 medarbejdere der består af en bred
fordeling af kompetencer og anciennitet, og ancienniteten spænder således fra 1
til 30+ års erfaring. Vi projekterer alle slags geotekniske konstruktioner,
udarbejder geotekniske undersøgelsesrapporter samt yder rådgivning i alle faser
inden for fundering af bro-, havne- og anlægskonstruktioner på såvel nye anlæg
som renovering og ombygning. Og vores styrker er indenfor bane-, vej- og
entreprenørdesign.

 

## Missions/Main Duties

**Udviklingsmuligheder i et fleksibelt arbejdsmiljø**:
I SYSTRA får du et spændende og udfordrende job, hvor du kommer til at spille en
central rolle på nogle af vores samfundsvigtige projekter. Du kommer til at få
din daglige gang på kontoret i Ørestad eller Aarhus, hvor du vil møde engagerede
og rare kolleger med et højt fagligt niveau. Det gode arbejdsmiljø er
kendetegnet ved en høj grad af fleksibilitet med mulighed for at arbejde
hjemmefra. Vi har en personalepolitik, som understøtter din karriere og
udvikling, og vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår.

 

## Profile/Skills

**Vi forestiller os, at du har **en uddannelse som civilingeniør eller en Ph.d.
med speciale i Geoteknik, og at du har over 10 års erfaring indenfor flere af
følgende områder: projektering af geotekniske konstruktioner,
havnekonstruktioner, geoteknisk parametersætning og jordens egenskaber,
geotekniske undersøgelser, grundvandssænkning, fagtilsyn og projekt fagledelse.
Det forventes at du kan kommunikere skriftligt og mundtligt på både dansk og
engelsk. En fordel er erfaring fra internationale projekter eller at have
arbejdet i teams med forskellige nationaliteter.

 

**Kontakt og ansøgning**Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at
kontakte Afdelingschef Evelina Vaitkune på tlf.: +45 52 51 98 73.

 

For at søge stillingen skal du blot sende dit cv, hvorefter vi vender tilbage
med opfølgende spørgsmål. Vi gennemgår ansøgninger løbende, så kom gerne til
tasterne allerede nu. 

 

**Om SYSTRA i Danmark**

SYSTRA er en international konsulentvirksomhed, og vi er førende inden for
design, planlægning og udførelse af løsninger inden for infrastruktur som
jernbaner, veje, letbaner og metro samt forsyning, miljø og vand, projektledelse
og digitale løsninger. SYSTRA blev grundlagt i 1957 og har omkring 11.000
medarbejdere i 80 lande med mere end 1100 medarbejdere i Norden.

SYSTRA en af verdens største infrastrukturrådgivere indenfor vej, bane og
signal. I Danmark er vi 350 projektledere, rådgivere og specialister, som
arbejder for at skabe intelligente og bæredygtige infrastrukturløsninger, der
styrker sammenhængskraften i vores samfund.

 

## Remote

Yes